Optagelseskriterier og ansøgningsfrister

Uddannelsen begynder to gange årligt, 15. januar og 15. august.

SOSU C annoncerer i lokalbladene og på internettet ca. 4 måneder før skolestart.
Du bliver optaget på uddannelsescentret og før skolestart vil du via SOSU C få en ansættelsesaftale med en kommune.
Du kan rekvirere ansøgningsskema på skolen eller downloade det her

Hvem kan søge ?
Unge og voksne som har:

Lyst, interesse og personligt overskud til at arbejde med børn og  unge på dag- og døgnområdet samt børn, unge og voksne med 
særlige behov.
Lyst, interesse og personligt overskud til aktivt at uddanne sig. 
Evner og vilje til samarbejde 
Kommunikationsevner 
Social forståelse og motivation

Hvad kræves af skolekundskaber m.m. ?
For at blive optaget som elev skal du opfylde én af følgende betingelser:

  1. have gennemført grundforløbet eller
  2. have mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter  folkeskoleloven eller
  3. have anden relevant erfaring, der svarer til de kvalifikationer, der er nævnt i nr. 2, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne eller
  4. have kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til de i nr. 1, 2 eller 3 nævnte.

 

I øvrigt
Hvis der er flere formelt kvaliferede ansøgere end antallet af uddannelsespladser, skal de bedst kvalificerede ansøgere optages. En bedømmelse af "bedst kvalificerede" sker på baggrund af en samlet vurdering af de formelle krav, erhvervsfaglige - og personlige kompetencer.

Nogle kommuner kræver en tilfredsstillende straffeattest, før der kan udarbejdes en ansættelseskontrakt.

For udenlandske statsborgere gælder særlige bestemmelser vedr. opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på PAU- og social- og sundhedsuddannelsen.

Er du 18 år eller derover kan der stilles krav om, at du har bestået prøve i dansk 3 eller prøve i dansk 2 suppleret med mindst 6 måneders relevant erhvervserfaring.

Hvor henter jeg yderligere informationer ?
Du er altid meget velkommen til at kontakte vore uddannelsesvejledere, hvor du kan få personlig og faglig vejledning. 
hvis du har uddybende spørgsmål
hvis du har andre kvalifikationer end de beskrevne.

Se uddannelsesvejledningens træffetider her eller mail direkte faelles@sosuc.dk

Der er ansøgningsfrister
Ca. uge 37 til holdstart i januar
Ca. uge 12 til holdstart i august

Site developed by Klestrup partners